Skolegårdsmad

Det er 10’er frikvarter og ungerne farer ud for at lege. Men de trænger til en lille optankning. Her giver vi dig 5 hurtige idéer, som er nemme at spise, mens man leger, hygger og render rundt. Pak 10’erhapserne for sig, så de er nemme at spise.


GroenneBoller.jpg

Grønne boller

Antal: ca. 25.

50 g gær
ca. 5 dl lunkent vand
150 g optøet hakket spinat
250 hytteost
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
75 g græskarkerner
800 g hvedemel
100 g grahamsmel

Til pensling:
1 æg

Sådan gør du

Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt spinat, hytteost, salt, sukker, og græskarkerner.
Rør hvedemel og grahamsmel i lidt ad gangen og ælt dejen glat og smidig. Lad den hæve lunt og tildækket ca. 45 min.

Del dejen i 24 stk. og form dem til boller. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve yderligere 30 min. Pensl med sammenpisket æg.

Bagetid:
Ca. 15 min. midt i en 225° forvarmet ovn (varmluft 200°)

Bollerne er velegnede til dybfrysning.


RugbroedsSpyd.jpg

Ristede rugbrødsspyd

Skær rugbrød i tykke firkanter 1x1 cm og steg dem på en pande i lidt olie til de er sprøde. Opbevar dem i en dåse til brug.

Pak stavene i madpapir.


BananPandekager.jpg

Bananpandekager


Ingredienser

Antal: ca. 12.

2 modne mellemstore bananer
4 æg
100 gram mandelmel alt x gram havregrød
½ tsk. bagepulver
1 tsk. salt

Til stegning:
Smør eller kokosolie

Sådan gør du

Blend bananer og æg med en stavblender. Tilsæt mandelmel eller havregrød, bagepulver og salt og blend til en glat dej.

Bag små tykke pandekager i smør eller kokosolie på en pande.
Giv pandekagerne med i madpakken pakket i madpapir.


Knaekbroed.jpg

Hjemmebagt Knækbrød

Antal: 24 store eller 32 mindre stykker.

Ingredienser

2 ½ dl vand
½ dl rapsolie
120 g majsmel
25 g mandelmel
1 ½ dl hørfrø
1 ½ solsikkekerner
½ tsk. salt
 

Sådan gør du


Kog vandet og hæld det i en skål. Bland olie og de øvrige ingredienser i og rør det hele sammen til en løs dej. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir.

Bagetid:
30-35 min. midt i en 150° forvarmet ovn (varmluft 130°).

Tag knækbrødet ud af ovnen og skær det i firkanter. Sæt knækbrødet tilbage i ovnen og bag yderligere 1 25-30 min. Lad dem afkøle på en bagerist.

Giv knækbrød med i et lille bæger.